Ludvigsmindevej 34, Hågerup, 5600 Faaborg

Fantastisk udsigt og landlig idyl

Der venter en fuldkommen forblændende udsigt ude såvel som inde, hvor det bølgende marklandskab kommer til at skabe en malerisk kulisse i hverdagen. Foruden de smukke omgivelser kan I se frem til at overtage en bolig, der strækker sig over fire værelser, et badeværelse og et dejligt opholdsmiljø bestående af et køkken-alrum, en dagligstue og en herlig udestue. 

Det bliver uden tvivl udestuen, der slår benene væk under jer, for ikke nok med, at den er ualmindeligt rummelig og velholdt, så er den tilmed opført af den tidligere ejer, som var møbelsnedker. Det er fra netop dette rum, at I kommer til at nyde godt af panoramaudsigten over de åbne vidder, og I kan sagtens sidde her det tidlige forår til langt ud på efteråret. 

Den charmerende og landlige stil, som udestuen bærer præg af, er ufortrødent ført videre ind i stuen og køkken-alrummet, hvor kigget til haven er dragende. De to opholdsrum tilstøder, og alt i alt er opholdsmiljøet meget rummeligt og giver således anledning til gæster og hyggelige stunder sammen. Etagen afsluttes af badeværelset, før I tager turen op ad den fine trappe og når førstesalens fire værelser. 

Udestuen har for længst løftet sløret for det betagende vue, I får med i handlen, og fra den vestvendte terrasse kan I opleve omgivelserne i selskab med sommerens sol, en god bog og kolde læskedrikke. Det resterende af den skrånende grund er udlagt til græsplæne, gamle træer og uendelige mængder frisk luft. 

I får landlige omgivelser og rigtig godt naboskab en masse, men har alligevel ikke andet end fire kilometer til en friskole samt en daginstitution, mens de fem kilometer til Korinth giver jer adgang til indkøbsmuligheder, sportshal og lægehus. Herudover er der 12 kilometer til motorvejen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.