Dine personlige og uafhængige ejendomsmæglere
Om Jens
Jeg har siden 1998 arbejdet som ejendomsmægler og gennem tiden hjulpet mange mennesker videre til deres næste drømmebolig. Jeg synes stadig at jobbet som ejendomsmægler er verdens bedste job. I jobbet møder man mange spændende mennesker, de bringer alle forskellige historier med sig og derfor har jeg aldrig oplevet to handler, som har været ens. Kunderne handler på baggrund af fakta, men også i høj grad på baggrund af følelser og fornemmelser. De mennesker som enten sælger eller køber en bolig er mennesker, som er i færd med det, der måske er en af de allerstørste beslutninger i deres liv. Denne helt specielle situation skal man som ejendomsmægler have stor respekt for, og i den sammenhæng er det vigtigt, at kunne udvise empati og indlevelse. Man må aldrig glemme, at det som er hverdag for mig som ejendomsmægler, er en helt særlig begivenhed for kunden.
Siden starten af min karriere har jeg arbejdet i hele det sydfynske område fra Ringe til Bagenkop, og fra Faldsled til Hesselager, dette er min hjemmebane, her ligger det marked jeg har et særligt godt kendskab til. Jeg ved derfor, at der lokalt kan være forhold som kan have stor indflydelse på salget af en bolig. Så lokalkendskab og en løbende interesse for områdets udvikling er af stor betydning for rådgivningen af kunderne.
Om Jeanette
Med over 20 års erfaring, har jeg tilegnet mig en lang række kompetencer, som jeg dagligt bruger i mit virke som ejendomsmægler og valuar. Jeg har mine erfaringer fra advokatkontor, senere som filialchef og partner i nogle af de større mæglerkæder. Jeg underviser i ejendomshandel på ejendomsmæglerud-dannelsen, hvilket gør, at jeg er opdateret på alt, hvad der rør sig i branchen.
Jeg er interesseret i ejendomme, der har betydet noget for de mennesker, der har boet der. En ejendom giver mening for mig, hvis den har en værdi udover det, blot at være en bolig. Det er æstetikken, beliggenheden og fortællingerne – husets historie og minderne fra dem, der engang har kaldt det sit hjem.
Jeg vil mennesker – og jeg vil historierne. Jeg vil ind under huden på mine sælgere, kende til enhver krog i hjemmet. Jeg vil kende til jeres favorit sted med læ i haven, hvor man kan nyde et godt glas i aftenens sidste solstråler. Jeg vil kunne fortælle mulige købere, hvad I vil savne, samt hvad I selv faldt for da I købte. Jeg vil være jeres repræsentant – jeres vært i jeres hjem. Jeg vil give mulige købere en personlig oplevelse - en guidet rundtur - med hyggelige anekdoter fra jeres hjem og små fortællinger om lokalsamfundet. Jo mere jeg ved, jo mere kan jeg fortælle og desto mere kan mulige købere forelske sig i netop jeres hjem. Alt dette sker gennem godt og personligt samarbejde mellem mine sælgere og jeg.
Om Jakob
Jeg er praktikant som led i min uddannelse til finansøkonom her hos Storm & Dubourg. Jeg har en stor interesse i at blive ejendomsmægler, fordi jeg motiveres af at arbejde med mennesker og hjælpe dem med at træffe en af de vigtigste beslutninger i deres liv – køb eller salg af bolig. Jeg brænder for at skabe gode relationer, yde professionel rådgivning og finde løsninger, der matcher den enkelte kundes behov. Jeg ser praktikperioden som en mulighed for at udvikle mig fagligt og personligt i en branche, hvor ingen dage er ens.