Kigger du efter :
Arkitekttegnet villa fra 2007 på Sundhøjen i Vindeby på Tåsinge, med højt til loftet og masser af lys.
Bygget med udsøgte materialer. Skibsgulve med gummifuger overalt.
Stor integreret dobbeltgarage med el-porte, billader og flisebelagt gulv med varme.
Vedligeholdelsesfrit hus uden træværk.
Billig varme med nyere luft til vand varmepumpe.
Centralstøvsuger
Masser af grønne fællesområder, flot udsigt over marker, velorganiseret grundejerforening og kanon godt naboskab.
5 minutter til skole, indkøb, idræt og A9/motorvej.
Stor sydvendt terrasse på en ca. 1100 m2 grund
199 m2 plus 48 m2 integreret dobbeltgarage med elporte og billader.
Hyggelig rum på 1. Sal som har været brugt som biograf/musikrum/herrerum.
Arbejder I i Odense, er I på A9 på under 5 minutter og i Odense på 25 minutter. Turen over Svendborgsund broen ind til Svendborg tager 7 minutter, inklusiv en dejlig udsigt over Svendborgsund fra broen.
Huset har højt til loftet og masser af lys ind af de mange havedøre der vender ud til den store sydvendte terrasse.
I huset er der brugt kvalitetsprodukter, som er gennemgående i hele huset. Især de flotte skibsgulve med gummifuger, som er i alle rum på nær i de våde rum, er en del af husets DNA.
Denne moderne ejendom på Tåsinge forener god beliggenhed, kvalitetsmaterialer, gennemtænkt rumfordeling og minimal vedligeholdelse.
De 250 kvm. er fordelt, så ejendommen sætter den bedste ramme om familiens daglige liv. Og udvendigt er der en nem og ugenert have, som vender mod marker og åben himmel.
Straks du kommer ind i entreen bemærker du de skønne gulve i skibsplanker, som går igen i det meste af huset. Badeværelser og bryggers har klinkegulve. Du lægger også mærke til lyset, som strømmer ind gennem vinduer og de mange døre, der giver uhindret adgang til udendørsarealet fra de fleste rum.
Den vigtigste del af huset er det åbne køkken-alrum, som har direkte forbindelse til stuen. Der er loft til kip med en loftshøjde på over 4 meter. Der er indbygget brændeovn, som bringer hygge og varmer og tilmed virker som en naturlig adskillelse mellem funktionerne i spiseafdelingen og hyggeafdelingen. De fem dobbeltdøre langs den sydvestvendte væg ud mod terrassen, som er placeret i husets vinkel, giver et skønt lysindfald og muligheden for virkelig at skabe sammenhæng med haven.
Køkkenafdelingen er lys og indrettet med en stor køkkenø og eksklusive bordplader i granit. Herfra er direkte adgang til et praktisk viktualierum, der giver mulighed for at gemme ting af vejen, som er praktiske at have ved hånden.
Husets forældreafdeling omfatter et dejligt soveværelse med to dobbeltdøre med udgang til terrassen samt et lækkert walk-in-closet. Det tilhørende badeværelse er i en dejlig størrelse og har god skabsplads og lyse klinker på gulvet.
På den modsatte side af entreen er der to gode børneværelser og eget badeværelse, også med brus og i samme gode materialer. Der er adgang til førstesalen, hvor der er forberedt til hjemmebio.
Huset har en superpraktisk garage med varme i gulvet, to fjernstyrede porte og direkte adgang til boligen.
Området består af en harmonisk og varieret samling af villaer, som er opført i samme periode, og der er et godt naboskab med en del arrangementer i de fælles områder.
Der er få hundrede meter til skole, sportsfaciliteter med padelbaner, fodboldbaner og idrætshal , daginstitution, indkøb og bybus.
Bestil en fremvisning og oplev selv denne gennemtænkte bolig og de dejlige omgivelser.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.