Beliggenheden kan ikke være bedre midt i Svendborgs charmerende centrum, kun få skridt fra torvet med butikker, caféer og kulturtilbud. Havnen ligger også tæt på, og Svendborg Banegård er kun 300 meter væk, hvilket giver nem adgang til både Odense og resten af Danmark.
Dette er en sjældent udbudt lejlighed med masser af charme, moderne faciliteter og en beliggenhed, der er svær at slå. Kom og oplev den det kunne nemt blive din nye drømmebolig!
Ejendommen, hvor lejligheden ligger, blev opført i 1847 og emmer af sjæl og personlighed. Den velholdte bygning oser af charme. Du bliver en del af en velfungerende ejerforening, og der er adgang til en fælles udeområde samt din egen parkeringsplads i gården.
Lejligheden fremstår i særdeles flot stand og byder på alt det, man drømmer om. Den har nyere vinduer mod gården, flot plankegulv i entréen, et moderne badeværelse med gulvvarme, bruseniche og fine hvide fliser. Det lyse køkken har god spiseplads og er ideelt til hyggelig madlavning og fornøjelige måltider med familien.
Lejligheden har et fantastisk lysindfald fra begge sider, og den rummelige spisestue giver rig mulighed for at samles omkring middagsbordet. En nyere trappe fører op til 1. sal, hvor du finder to smukke kviste, et ekstra værelse med indbygget garderobe samt et dejligt soveværelse, hvorfra der er direkte adgang til et toiletrum og en garderobe Alt sammen med masser af lysindfald.
Stuen er indrettet med både et praktisk kontorområde og et åbent opholdsrum, hvilket giver et moderne og funktionelt flow. Desuden er der ekstra opbevaringsplads i et skur i gården.
Bemærk at a conto varme er incl. i fællesudgifterne.
I opgangen bydes du velkommen af et flot flisegulv og trappe, der leder dig op til lejlighedens hoveddør. Som beboer får du også glæde af det hyggelige byrum, Tårnpladsen, på hjørnet af Skattergade og Kullinggade. Pladsen er etableret af Skattergades aktive beboerforening.
Kontakt os for en fremvisning af denne skønne livsnyderlejlighed.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.