Allesøvej 5, Allesø, 5270 Odense N

Stilfuld landejendom med masser af plads nær Odense

Midt i landsbyen Allesø lige nord for Odense - på en cirka 1,0 hektar stor grund - ligger denne imponerende landejendom, som består af et velholdt stuehus i herskabelig stil samt mange anseelige og anvendelige udbygninger. Hertil hører en parklignende have med gammel beplantning, og grundarealet er derudover afsat til bebyggelse, gårdsplads og almindlig udomsplads.

I får perfekte forudsætninger for pladskrævende hobbyer såvel som erhverv på grunden og i de store udbygninger, som inkluderer både højloftede lader, gamle staldbygninger og garager. De primære udbygninger omkranser gårdspladsen af pigsten sammen med hovedhuset.

I stalden findes hestebokse, og det er muligt at få lidt mere jord med i handlen - dette efter nærmere aftale

Hovedhuset er et lige dele elegant og solidt bygningsværk, der emmer af kvalitet og herskabelighed. Facaden er udført med dekorative detaljer i forbandtet, markante fremspring og savtakket gesims. Inden døre ses stuk i lofterne, profilerede paneler langs gulvene og fine fyldningsdøre samt franske døre. Tre stuer ligger en suite, hvoraf den ene er forenet med køkkenet, hvilket skaber en masse rummelighed, og ind gennem sprossevinduerne strømmer masser af sollys.

I stueetagen er der endnu en stue foruden to værelser, et badeværelse og et anseeligt bryggers med gennemgående lysindfald og udgange i begge ender. Førstesalen kan man også med fordel udnytte og integrere i beboelsen. Endelig er der en særskilt boligenhed, som er indrettet med en vinkelstue, et spisekøkken, to værelser og et badeværelse. 

Allesø er en hyggelig og naturskøn landsby, hvor børnefamilier trives. Det skyldes kombinationen af det aktive lokalsamfund og den stille idyl, der knytter sig til landets tredjestørste by. Der er et rigt udvalg af idrætsfaciliteter i byen, som I kan nå til fods, og få kilometer fra hjemmet ligger Spurvelundskolen. Det tager heller ikke mere end ti minutter at køre til dagligvarebutikker i Næsby, ligesom I hurtigt når centrum af Odense.


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.