Fåborgvej 1, 1., 5700 Svendborg

Charmerende udlejet ejerlejlighed med skøn altan og central beliggenhed

På Fåborgvej 1 i Svendborg finder I denne hyggelige ejerlejlighed på første sal. Boligen har en ideel beliggenhed på ved indkøb, skole og med nem adgang til motorvej og Odense. Lejligheden har egen carport, så I altid har en parkeringsplads lige ved hånden.


Lejligheden er pt. udlejet for kr. 7.250 + aconto vand og varme for kr. 1.500.

Når I træder ind i den møblerbare entré med trappeopgang, bliver I mødt af et lyst og venligt rum. Oppe på første sal har den store repos et vindue mod køkkenet, som giver et dejligt lysindfald gennem lejligheden. Det hyggelige spisekøkken med Shaker-elementer og mørkt flisegulv er perfekt til madlavning og hyggelige middage.


Den lyse stue har god plads til jeres indretning og har udgang til en skøn, vestvendt tagterrasse. Fra reposen er der adgang til lejlighedens tre værelser. Det største værelse er udstyret med en skabsvæg, som giver masser af opbevaringsplads, og et andet værelse har udgang til en sydvendt altan, hvor I kan nyde morgenkaffen eller eftermiddagssolen. Et rummeligt badeværelse er udstyret med både badekar og muret bruseniche. Lejligheden har slutteligt et godt kælderrum til opbevaring af jeres ting. 


Den vestvendte tagterrasse er en særlig oase med plads til både havemøbler og krukker med blomster og krydderurter. Her kan I nyde den flotte udsigt over byens tage og holde hyggelige grillaftener i solen.


Dagligdagens praktiske gøremål bliver en leg, da I finder busstoppested og et stort udvalg af indkøbsmuligheder i Svendborg Storcenter blot 300 meter fra boligen. Vestre Skole og daginstitutionen Vesterlunden Skovlinden er begge indenfor gåafstand. Byens hyggelige handelsgader er inden for gå- eller cykelafstand, og en cykeltur kan også føre jer til det maritime miljø ved havnen eller til Christiansmindes dejlige badestrand. For pendleren er der nem adgang til motorvejsnettet og Svendborg Station.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.