Rosenvej 16, 5874 Hesselager

Velholdt villa med hele 6 værelser og dejlig, stor have

Boligen er rummelig, haven er ekstra stor, og udsigten er idyllisk - ja, der er mange kvaliteter ved denne ejendom på Rosenvej i Hesselager. Her er tale om en villa på 179 kvadratmeter, som fremstår i pæn og velholdt stand. Huset indeholder intet mindre end seks gode værelser, så der er selvsagt ideelle rammer for børnefamilien.

Ejendommen ligger som en af de sidste for enden af en lukket vej. Fra adressen kan I gå og cykle rundt til alle byens faciliteter, såsom skole, børnehus og indkøbsmuligheder. Hesselager har tillige en aktiv idrætsforening med en bred vifte af fritidstilbud.

Villaen præsenterer sig med hvid facade og rødt tegltag, mens tilbygningen har fladt tag. Husets seneste opdateringer inkluderer udskiftning af vinduerne til modeller med alu-rammer, og badeværelset er også moderniseret.

Hjemmets hjerterum er det indbydende køkken-alrum, som går i ét med stuen. Fra den sammenhængende opholdssektion er der fint udsyn til haven samt udgang til et stort terrassemiljø. Det åbne køkken er udført med hvide fronter og trædetaljer, og det er super funktionelt med mange skabe og skuffer.

Tre af værelserne er samlet omkring en fordelingsgang, hvorfra der ligeledes er adgang til det lækre badeværelse og til et bryggers. De tre resterende værelser findes på førstesalen, som også har et toilet.

Afslutningsvis har huset en kælder på 12 kvadratmeter.

Der er registreret 12 kvm erhverv, hvis man har brug for dette til klinik eller lign.

En del af grunden grænser op til grønne folde med græssende heste - en skøn udsigt, der bidrager til den fredfyldte atmosfære. Den store have er beplantet med forskellige buske og smukke træer, og den er anlagt med græsplæne, bede og et afsnit med køkkenhave. I får som nævnt også et solrigt terrassemiljø, hvor der er opsat et elegant orangeri.

Med til ejendommen følger endvidere en carport og et praktisk skur.

Der er mulighed for at søge om flexboligstatus.

Der er registreret 12 kvm erhverv, hvis man har brug for dette til klinik eller lign.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.