Kastanievej 14, 5900 Rudkøbing

Klassisk ejendom i Rudkøbing

Lige i hjertet af Rudkøbing og i gåafstand til Skudehavnen og badebro. Havnen, det nye Sundhedshus samt ikke mindst Rudkøbings mange indkøbsmuligheder og handelsgader, Biograf, Ørstedsskolen m.m. ligger denne ejendom, som har gennemgået en omfattende renovering i perioden 2008-2010 med respekt for ejendommens stil og sjæl.

Ejendommen byder indenfor med muret vindfang, mindre hall og opgang til 1. sal . Hvidt rummelig Kvik køkken i åben forbindelse til alrum/spiseafdeling og med direkte udgang til træterrasse samt haven. Fra køkken/alrum er der via franske døre adgang til dejlig lys stue med karnap, som giver et skønt lysindfald.

1.sal er indrettet med repos, kontor/værelse fordelergang, badeværelse, stort soveværelse med udgang til altan med "lille kik" til vandet og Langelandsbroen samt værelse/walk-in.

Den høje kælder er indrettet som selvstændig afdeling med rigtig godt lysindfald, gulvvarme og klinker overalt og med egen separat indgang. Herudover byder kælderen på mindre tekøkken, badeværelse med brus og med vaskemaskine og tørretumbler, stort disponibelt rum, som kan anvendes til mange formål eller "teenageafdeling" samt disponibelt rum mere i boligstandard.

Grunden er på 904 m2 og inddelt i to afdelinger - grunden er hovedsagligt udlagt med græs, så den er nem at vedligeholde og med en flisebelagt indkørsel.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.