Den gode beliggenhed for enden af Solvænget i Rantzausminde beriger denne nydelige villa fra 1988 med både et roligt nærmiljø og en fantastisk udsigt over Svendborgsund. Såvel inde- som udefra kan I derfor følge med i den livlige trafik på vandet, ligesom I takket være den sydvendte orientering kan følge solens gang over himlen på den store udsigtsterrasse.
Den rummelige villa tilbyder gode rammer om såvel privatlivet som den fælles familiehygge, og ejendommen er løbende blevet vedligeholdt - eksempelvis er det udvendige træværk malet inden for de seneste år.
Omgivelserne indbyder til aktive udfoldelser både på, ved og i vandet, og samtidig er der kun et kvarter på cykel til alle Svendborgs fristende indkøbsmuligheder, kulturtilbud og hyggelige spisesteder. Den lokale skole og børnehave venter ligeledes inden for cykelafstand, og Dagli'Brugsen kan I nå inden for fem minutter til fods.