I rolige, landlige omgivelser med marker som nærmeste nabo og god adgang til både Svendborg, Nyborg og Ørbæk, ligger denne velholdte og indflytningsklare ejendom. Huset fremstår nydeligt med listelofter, kønne vinduer og en fin helhed, der klæder den landlige beliggenhed.
Man bydes velkommen i en lys entré med flisegulv og et praktisk opbevaringsmøbel med bøjlestang perfekt til familiens overtøj og med mulighed for at gemme huer, handsker og eventuelle skoletasker af vejen. Herfra er der adgang til et bryggers i et hævet plan, med samme flisegulv, hævet vaskesøjle og god plads til det daglige. Fra bryggerset er der videre adgang til et badeværelse med retrofliser og mosaikgulv i matchende farver. Her er desuden gulvvarme, vaskemøbel og god skabsplads.
I stueetagen finder man endvidere et fint værelse med gulvvarme samt køkken og stue med åben adgang til hinanden. Køkkenet har spiseplads og hvide elementer i et enkelt og pænt udtryk her er plads til, at familien kan samles om måltiderne. Der er direkte udgang til en sydøstvendt terrasse. Lige rundt om hjørnet ligger stuen, som har sin egen atmosfære og ro.
På førstesalen findes en repos og to gode værelser. Det største værelse har udgang til en svalegang med udsigt til landskab og hav i horisonten et smukt blik ud over det åbne land.
Udenfor er haven anlagt med henblik på minimal vedligeholdelse græs, som robotplæneklipperen tager sig af, samt bede med flis. Der er en dejlig følelse af lys og luft, og pladsen i haven indbyder til leg og udeliv i det hele taget. Ejendommen støder op til en mark med heste, hvilket kun forstærker den landlige stemning.
Der er to terrasser: En sydøstvendt med morgen- og formiddagssol og en vestvendt for enden af huset, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.
##
På det oprindelige stuehus sydvendte tag er der solceller, som medfører, at elforbruget over et år stort set balancerer ud i nul. Ejendommen opvarmes primært med oliefyr med lavt forbrug, suppleret af en luft-til-luft-varmepumpe i køkkenet. Både badeværelset og værelset i stueetagen har gulvvarme. I forlængelse af huset ligger et værksted med garageport, ideelt til hobbybrug, med direkte fra bryggerset, hvilket er praktisk i hverdagen. Der findes også en stor carport, der passer godt til ejendommen.
I området er der et rigtig godt fællesskab for alle, som har lyst. Bl.a. mødes beboerne ved den gamle grusgrav og ved gadekæret.
Alt i alt en velholdt og velfungerende ejendom med naturskøn beliggenhed og god plads både inde og ude.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.