Krøyersvej 20, 5700 Svendborg

Super velholdt villa med god beliggenhed

Vil man gerne bo tæt på byens faciliteter og naturskønne områder, så kan denne villa på Krøyersvej 20 være værd at se lidt nærmere på.
~
Uanset om man er en familie eller et par, der ønsker en etplansvilla, der er nem at holde, så kommer man til at bo tæt på indkøb, børneinstitutioner og skole. Der er gåafstand til byen, der har et stort udvalg af både kulinarisk og kulturel karakter. Havneområdet er et skønt sted at gå tur, og om sommeren summer det af liv. Skal man pendle kan man hurtigt cykle eller gå til stationen og man er tæt på både omfarts- og motorveje.
~
Villaen er opført i 1961 og er løbende blevet vedligeholdt. Man får derfor 140 velholdte kvm med mange muligheder og flere skønne detaljer. Udover vedligeholdelsen er der tillige sket udskiftning af bl.a. taget for ca. 4 år siden og for hhv. 3 og 2 1/2 år siden blev taget skiftet på garage og udestue. I 2013 er der opsat et flot og stilfuldt HTH køkken.
~
Villaen har en planløsning, hvor de mange kvm er udnyttet godt, og der er fortsat mulighed for at etablere flere værelser, alt efter behov. Der er en funktionel opdeling med en værelsesafdeling, hvor der er etableret et størrelse badeværelse med gulvvarme, badekar og en bruseniche med massage-funktion. Derudover finder man et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter samt 3 værelser, hvor man fra det ene værelse har udgang til en skøn udestue/overdækket og flisebelagt terrasse.

I den modsatte ende af villaen finder man det flotte køkken, der ligger i åben forbindelse med den rummelige stue, der har de smukke oprindelige trægulve, og hvor lyset strømmer ind fra flere sider. Det er også i denne afdeling man tager imod sine gæster i den pæne entré, hvor man finder endnu et pænt badeværelse med gulvvarme.
~
I uderummet kan man bevæge sig fuldstændig ugeneret rundt og her er flere terrasseområder og dekorative bede samt et drivhus, hvor de grønne fingre kan få frit spil. Foran villaen er der lagt granitskærver og plantet flotte stedsegrønne buske.
Til villaen hører tillige en garage, et værksted og et redskabsrum samt et ældre haveskur, der trænger til renovering.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.