En tur gennem det gamle kvarter af Rudkøbing byder på skævheder, farver og nostalgi. De charmerende gader; Ramsherred, Sidsel Bagersgade, Smedegade, Strandgade og Vinkældergade sidder tæt forbundet med hinanden som rækkehuse og sociale haver.
Et hus adskiller sig fra de andre. Byens angiveligt ældste hus fra 1745, læner sig ikke op af et andet hus. Det er nemlig en lille villa, kendt som Dukkehuset, som samtidig tilbyder en sydvendt, privat og lukket baggård. Man har sjældent set så skævt et hus. Der er lavt til loftet. Og facaden er bevaringsværdig i form og farverne gul, grøn og sort.
Da den nuværende ejer overtog huset for 7 år siden, sagde den daværende ejer; det er et venligt hus. Dette oplever man lige med det samme, at man træder ind i entreen. Huset emmer af historie og varme, og byder alle velkomne med en særlig ro og utrolig meget kærlighed.
Fra stuens gavlvindue kan man se op af gaden, hvilket er fuldstændigt magisk, når sneen har lagt sig eller tidligt om morgenen, når byen vågner.
Haven er forvandlet til en rustik, sydlandsk inspireret gårdhave. Der er læ og ro, og selv de mest tropiske planter kan overleve i denne lille sydvendte oase midt i byen.
Der er et anneks i baggården, som kan bruges til alt fra gæsteværelse, opbevaring eller atelier.
Drømmer man om et perfekt getaway på Langeland, eller er man solo / et par, så fås det ikke bedre end Dukkehuset.
Dukkehuset og et glas koldt i hånden er opskiften på total nydelse og afslapning.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.