Botoften 9, Botofte, 5953 Tranekær

Skønt fritidshus i Botofte ved Tranekær

Velkommen til Botoften 9 nær Tranekær. Her finder I et flot og velholdt fritidshus fra 2006 på 98 kvadratmeter, beliggende på en 1.311 kvadratmeter stor grund. Sommerhuset ligger i et naturskønt område for enden af en lukket vej i Botofte, et smørhul mellem Tranekær Slotspark og Botofte Skovmose. I får her muligheden for at bo tæt på et populært vådområde med enestående natur og et rigt dyreliv. Store skovarealer omgiver området, og I kan nå den lokale badestrand på blot 10-15 minutter til fods.

Når I træder ind i haven, mødes I af en velanlagt grund med flere dejlige terrasser, hvor I kan nyde solen og den friske luft. Ejendommen råder over flere udhuse, et anneks med egen terrasse og ikke mindst en fantastisk, fritstående havestue med flisegulv giver jer mulighed for at nyde udsigten over det grønne område året rundt. Det er det perfekte sted at nyde en kop kaffe om morgenen eller et glas vin om aftenen.

Inde i huset er der lagt vægt på lys og luft. Det store opholdsmiljø med loft til kip skaber en rummelig og indbydende atmosfære. Den imponerende endevæg med et stort vinduesparti lader dagslyset strømme ind og giver en smuk udsigt til den vestvendte terrasse. Her kan I nyde solnedgangen og de lange sommeraftener i fulde drag.

Køkkenet er moderne og funktionelt, perfekt til at tilberede lækre måltider, mens pejsen i opholdsstuen skaber en hyggelig stemning på kølige aftener. Huset rummer to værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til haven. Badeværelset er elegant indrettet med en bruseniche i glasbyggesten, som tilføjer et strejf af luksus. Den store hems med fransk altan er ideel som legerum for børnene eller som et ekstra værelse til overnattende gæster.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.