I den hyggelige landsby Brudager otte kilometer nordøst for Svendborg finder I denne solide murermestervilla, der nu kan blive jeres. Villaen blev opført i 2007, og foruden boligens 154 m2 får I en god, isoleret garage på hele 65 m2, et værksted samt en carport. Grunden ligger lige op til landsbyens smukke kirke, og trods sine 1.828 m2 er den superlet at holde med en stor græsplæne, en sydvendt terrasse og et nyere orangeri.
Villaen har behagelig gulvvarme overalt, og den er opført i materialer, som kræver et minimum af vedligehold. Planløsningen er praktisk med store, regulære rum, og der er blandt andet seperat børne- og forældreafdeling - sidstnævnte med eget spabadeværelse. Boligens naturlige samlingspunkt er det centrale køkken-alrum, og i stuen mod sydvest kan I trække jer tilbage og nyde en god bog eller en spændende film.
I kommer til at bo i et roligt lokalsamfund med skolebus til Skårup kun fire kilometer væk, og I kan samtidig nå til Svendborg på små ti minutter.