Fyrrevang 44, Vindeby, 5700 Svendborg

Moderniseret etplansvilla nær vandet

Nu kan i se nærmere på dette skønne og moderniserede etplansvilla med en veldisponeret planløsning. Boligens er placeret på et lukket vænge nær vandet og hverdagens fornødenheder i Vindeby på Tåsinge.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1976, men fremstår i dag topmoderne med alt hvad man kan forvente af et luksushus. Indendøre bemærker I straks de flotte sorte højglansdøre, det rene hvide look og så er der gulvvarme overalt.

Familien får et naturligt omdrejningspunkt i køkken-alrummet, hvor HTH-køkkenet fremstår moderne og tidløst med grebsfrie fronter i hvid højglans, der toppes af en bordplade i sort granit. Her er både en almindelig ovn og en kombiovn i ergonomisk højde samt en integreret induktionskogezone. Som en herlig detalje går køkkenelementerne igen i det tilstødende bryggers, som ydermere har indbygget Quooker i vasken.
Efter middagen kan I trække jer tilbage i den rummelige stue, hvor betragtelige glaspartier sikrer et fremragende lys indfald.

I får fire værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse, der giver adgang til det oplagte forældre soveværelse med eget badeværelse. Dertil kommer endnu et badeværelse, og der begge er udstyret med sanitære installationer fra Phillippe Starck og Vola. Badeværelserne samt tre af værelserne er endvidere forsynet med ovenlys vinduer. Der er mulighed for at omdanne det store gennemgangsværelse/kontor til et separat værelse.

Ude venter en nem og overskuelig have, og I får fornøjelsen af en fliseterrasse samt en solrig træterrasse med læhegn. Børnene kan endda mødes med kammeraterne på det grønne areal med legeplads, som hører til grundejerforeningen.

Alt i alt en familievenlig etplansvilla med moderne løsninger og kort afstand til alt, hvad I behøver i hverdagen. Ring allerede i dag og book en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.