Dalengårdvej 6, 5953 Tranekær

På alle måder idyllisk ejendom med sø og kort vej til vandet

Det er umuligt ikke at blive begejstret - hvis ikke direkte forelsket - når man stifter bekendtskab med denne idylliske bindingsværksejendom, der ligger helt ugeneret for enden af en grusvej, hvor den eneste trafik udgøres af dyrelivet, som eksempelvis dådyr, der lægger turen forbi.

Ejendommen med det stråtækte tag og den helt igennem flotte og charmerende indretning byder blandt andet på fire værelser og et rustikt køkken i forbindelse med et godt bryggers. Opholdsafdelingen rummer to stuer, og endelig er her et rummeligt badeværelse. Huset får på den store grund følgeskab af blandt andet en arkitekttegnet garagebygning og en lille sø med mulighed for at fange krebs.

Bevæger du dig fra matriklen og den store, smukke landhave videre ud i de grønne, rolige omgivelser, er der blot få hundrede meter ned til vandet og til Øhavsstien - og det er let at komme til netop vandet, idet der er vejret i to meters bredde hele vejen derned.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.