Toften 14, Ristinge, 5932 Humble

Bedste badestrand og lækkert fritidshus med helårskomfort

Et velindrettet og gedigent energispareferiehus vandskuret og med vedligeholdelsesfrie vinduer og beliggende i kort afstand til en af Langelands bedste og børnevenlige sandstrande samt på et lukket vænge. Kan bruges hele året rundt - om du vil - eller som investering pga. den gode lejeindtægt. Fritidshuset er opført i gode kvalitetsmaterialer hele vejen igennem - både inde og ude. Når de andre maler og vedligeholder - så holder du bare fri her.

Ristinge er et rigtigt hyggeligt lokalsamfund med en særdeles atmosfærefyldt havn, hvor man om formiddagen kan købe friske fisk med hjem og har man lyst til at være aktiv, er det en oplevelse at se Ristinge Klint, som er fredet og strækker sig over små 2 km via et fint stiforløb, som fører til toppen, hvor man har den flotteste udsigt over det
Sydfynske øhav. I gåafstand findes campingplads med bl.a. minigolf og udendørs swimmingpool.

Fritidshuset byder indenfor via bryggers og baggang med vaskemaskine og tørretumbler samt pænt skabsarrangement med granit bordplade, rigtig nydeligt gæstebadeværelse med brus. Lækkert lyst køkken og alrum med granit bordplade i køkken og i åben forbindelse med stuen, herfra udgang til fliseterrasse og haven.
Indretningen er oplagt til 2 familier eller 8-10 personer, idet i midten finder man køkken/alrum og stue og i begge sider er der 2 identiske værelser som er placeret i hver sin ende af huset eller i alt 4 soveværelser med lyse parketgulve og skabe samt toilet og bad. Rigtig lækkert spabadeværelse med spabadekar, brus og nydeligt badeværelsesarrangement med håndklædetørrer, brus og flotte klinker samt gulvvarme, spot i loft m.v.

Udhus opført i træ med støbt gulv og dejlig nem have, hvor man får dyrelivet helt op til vinduerne og den store flisebelagte terrasse omkranset af mur, som er vandskuret og med en sandkasse til børnene.

Fritidshuset er udlejet via Dansommer og lejeindtægt i 2018 kr. 66.801,60 og i 2019 androg lejeindtægt kr. 73.841,30
Foreløbig lejeindtægt i 2020 kr. 68.054,30 det er inkl. forbrug.

Fritidshuset har varmepumpe og gulvvarme, som kan styres hjemmefra.

Området byder endvidere på et af Danmarks smukkeste naturområder, og man er omkranset af havet på flere sider. Inden for kort afstand finder man også fuglereservat, "Put and Take", minigolf, 18 hullers golfbane, indkøbsmuligheder, seværdigheder, events, aktiviteter for hele familien og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.