Villa med masser af sjæl og charme for enden af lukket vænge
Det er især det charmerende køkken, de to lyse og rummelige værelser på førstesalen og de rå murstensvægge i såvel entréen som det store opholdsmiljø, som tiltrækker sig den umiddelbare opmærksomhed inden døre i denne dejlige murermestervilla. Det er dog bestemt også værd at bemærke, at her er både badeværelse og gæstetoilet samt et anvendeligt kælderplan, der blandt andet rummer ejendommens garage.
Udenfor er der ekstra plads til parkering, og på de varme sommerdage kan I glæde jer til at nyde udelivet under den hyggelige baghaves pergola, hvor frodige kaprifolier, klematis og vinranker sørger for skygge.
Smukke, grønne omgivelser venter også lige om hjørnet i Høje Bøge, og beliggenheden giver jer derudover gåafstand til centrum af Svendborg og let adgang til motorvejen. Sidst men ikke mindst skal det nævens, at nærmiljøet er helt trygt og roligt, for huset ligger for enden af et lille, lukket vænge.