Denne lyse og venlige etplansvilla på 142 m2 byder på et stort soveværelse og tre gode værelser, så her er god plads til børnefamilien. I opholdsafdelingen ligger et flot køkken med charmerende, lyse fyldningslåger og spiseplads i åben forbindelse med en stor vinkelstue, der har er et skønt lysindfald, masser af albuerum og en brændeovn, som giver et behageligt supplement til opvarmningen. Entréen har plads til garderobe og et tilstødende badeværelse med bruseniche, mens bryggerset er indrettet med bagindgang og plads til vaskefaciliteter.
Med til ejendommens 1.339 m2 hører en stor, nem have med plads til højbede og mulighed for at nyde solen på den vestvendte terrasse eller i drivhuset, der er indrettet som et hyggeligt orangeri. Ligeledes er her en muret dobbeltcarport med tilstødende værksted og to depotrum.
Huset ligger på en rolig, lukket vej med godt naboskab, og her bor I så centralt i Tullebølle, at der er gåafstand til alt, hvad familien skal bruge i hverdagen, f.eks. Brugsen og bager.
Sælger oplyser, at ejendommen i løbet af efteråret tilsluttet fibernet.