Enebærvænget 24, Thurø, 5700 Svendborg

Skønne rammer om familielivet på Thurø

Er det Thurøs hyggelige rammer, der skal udgøre nærmiljøet omkring jeres families hjem? Så er denne flot opdaterede villa lige noget for jer.

Villaen ligger på trygt, lukket vænge med let adgang til alle øens tilbud og faciliteter, som blandt andet tæller egen skole og sportshal samt gode indkøbsmuligheder og børnepasningstilbud. Der er heller ikke langt til vandet eller grønne arealer, og sætter I blot ti minutter af til en køretur, når I Svendborg.

Boligen er mindst lige så familievenlig som sin adresse, for indretningen byder på såvel store, regulære opholdsrum som muligheden for, at I kan arrangere jer i en skøn voksenafdeling på førstesalen, mens husets teenagere får to gode værelser samt eget badeværelse i stueplan.

Udendørs venter en stille og ugeneret have, hvor I kan nyde de afslappende stunder i solen på den store, sydvendte terrasse med direkte udgang fra køkken-alrummet.

Kontakt os og hør meget mere om denne perle af en familievilla.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.